København 2016 

Botanisk Have – Højesteret – Børsen – Holmens Kirke

Christiansborg Slot

Rosenborg Slot. Slottet blev oprindeligt bygget som lysthus efter ordre fra Christian IV 1606-1607 i en nyanlagt park, Kongens Have, uden for Københavns volde. Med udvidelser i 1613-1615, 1616-1624 og igen i 1633 blev det det pragtslot, vi kender i dag og som var bolig for kongerne frem til 1710.
Rosenborg Slot er opført i nederlandsk renæssancestil, der var moderne på den tid.
Rosenborg Slot. I dag er det et kulturhistorisk museum, De Danske Kongers Kronologiske Samling, der fortæller de danske kongers historie gennem 300 år fra Christian 4. omkring 1600 til Frederik 7.s død 1863 og udstiller de danske kronregalier og kronjuveler.
Et karakteristisk gavlkvisthus opført i årene lige efter bybranden 1728. Ejendommen på hjørnet af Fiolstræde og Krystalgade blev antagelig opført af frisørmester Peder Sørensen og indrettet som lejekaserne.
Købehavns universitets bygning ved Vor Frue kirke
Købehavns Universitets bygning ved Vor Frue kirke
Hus i Klostergade. Glarmester.
Klostergade
Klostergade
Udsigt fra Hotel Scandia
Udsigt fra Hotel Scandia
Udsigt fra Hotel Scandia
Jorchs Passage
Strøget en tidlig morgen
Klostergårdens Passage
Axel Plads med nyt Axel Tårn.
Københavns Rådhus med dragespringvand i forgrunden.
Gamle huse på Frederiksholms Kanal
Gamle huse på Frederiksholms Kanal
Kongernes Lapidarium er et museum, et lapidarium, med skulpturer, naturstensfigurer og gipsmodeller i Christian 4.s Bryghus på Slotsholmen ved Frederiksholms Kanal i København
Kongernes Lapidarium er et museum, et lapidarium, med skulpturer, naturstensfigurer og gipsmodeller i Christian 4.s Bryghus på Slotsholmen ved Frederiksholms Kanal i København
Kongernes Lapidarium er et museum, et lapidarium, med skulpturer, naturstensfigurer og gipsmodeller i Christian 4.s Bryghus på Slotsholmen ved Frederiksholms Kanal i København
Den Sorte Diamant. Københavns Bibliotek.
Metal skulptur på Søren Kierkegaards Plads
Metal skulptur på Søren Kierkegaards Plads
Metal skulptur på Søren Kierkegaards Plads
Den Kongelige Bibliotekshave
Den Kongelige Bibliotekshave, Søren Kierkegaards statue
Den Kongelige Bibliotekshave
Den Kongelige Bibliotekshave, Dansk Jødisk Museum.
Gefionspringvandet ved Langelinie.
Christiansborg Slot, set fra Rideanlægget.
Christiansborg Slot, set fra Marmorbroen.
Botanisk Have væksthus.
Botanisk Have væksthus.
Botanisk Have væksthus. Amorphophallus titanum (Penisblomst)
Botanisk Have Palmehuset. Normalt blomstre den en gang hvert 15. år, men nu er den falloslignende blomst, amorphophallus titanum, i København igen gået i blomst.
Det er tredje gang på seks år, at planten blomstrer. Sidste gang det skete var i sommeren 2014, hvor begivenheden trak gæster til Palmehuset i Botanisk Have.
Botanisk Have væksthus.
Botanisk Have væksthus.
Botanisk Have.
Botanisk Have.
Botanisk Have.
Botanisk Have væksthus.
Gamle huse på Amagergade på Christianshavn
Gamle huse på Amagergade på Christianshavn.
Huse på Ovengaden oven Vandet.
Christianshavns Kanal.
Christianshavns Kanal, Cirkelbroen, ved Johan Semps Gade.
Christianshavns Kanal, Cirkelbroen. Broen er tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.
Mig ved Christianshavns Kanal, Cirkelbroen.
Christianshavns Kanal, Cirkelbroen. Broen åbnede den 22. august 2015
Christianshavns Kanal, Cirkelbroen.
Christianshavns Kanal, Cirkelbroen.
Christianshavns Kanal, Cirkelbroen.
Den Sorte Diamant set fra Christianshavns Kanal, Cirkelbroen.
Gårdmiljø ved Christianshavns Kanal. Christians Kirketårn i baggrunden.
Den Sorte Diamant set fra Knippelsbroen.
Gårdmiljø ved Christianshavns Kanal.
Gårdmiljø ved Christianshavns Kanal.
Den Sorte Diamant set fra Knippelsbroen.
Christiansborg Slot og Børsen set fra Asiatisk Plads.
Vor Frelsers Kirketårn set fra Asiatisk Plads.
Christiansborg Slot og Børsen set fra Asiatisk Plads.
Skuespillerhuset og Operaen set fra Strandgade.
Skuespillerhuset og Operaen set fra Strandgade.
Wilders Plads Marina.
Gammel terminalbygning, nu Restaurant på Havnepromenaden.
Krøyers Plads med dyre lejligheder
Krøyers Plads 2016
Krøyers Plads. Nordatlantens Brygge er et kulturcenter i Københavns gamle havneområde.
Krøyers Plads spejl passage
Nordatlantens brygge. Stedet kaldes også Grønlands Handels Plads. Det ligger tæt på Krøyers Plads.
Inderhavnsbroen er en 180 m lang bro i Københavns havn mellem Havnegade ved Nyhavn og Nordatlantens Brygge/Grønlandske Handels Plads (over Inderhavnen). Broen blev åbnet den 7. juli 2016.
Operaen set fra Inderhavnsbroen.
Skuespillerhuset set fra Inderhavnsbroen.
Skuespillerhuset set fra Inderhavnsbroen.
Operaen set fra Inderhavnsbroen
Skuespillerhuset og Operaen set fra Inderhavnsbroen
Nyhavn set fra Inderhavnsbroen
Nyhavn er et havnekvarter i København. Havnen blev udgravet fra 1671 til 1673 af svenske krigsfanger fra den Anden Karl Gustav-krig som et alternativ til den eksisterende havn.
Seværdige er de over 300 år gamle huse. Det ældste hus er Nyhavn nr. 9 fra 1681. I dag er Nyhavn dækket med fortovscafeer og restauranter.
I mange år var Nyhavn blandt byens mere skumle kvarterer med sømandsværtshuse og dertil hørende glædespiger.
Nyhavn
Men i 1980'erne blev området gennemgribende renoveret, og Nyhavn huser i dag en række pænere restauranter, cafeer og barer. Blandt de mest kendte er Nyhavn 17 og Cap Horn.
Nyhavn
Nyhavn
Charlottenborg er hjemstedet for flere kunstinstitutioner, blandt andre Kunsthal Charlottenborg. Her behængt med sække.
Den ældste del af Charlottenborg er det gamle Charlottenborg Slot som stammer fra slutningen af 1670'erne. Charlottenborg Slot blev opført af Ulrik Frederik Gyldenløve og var en af de første større bygninger som blev opført på det nyudlagte Kongens Nytorv.
Charlottenborg, Christian IV havde skænket en del af grunden til sin elskerinde Vibeke Kruse som en
Charlottenborg, på et hjørne hænger disse.
Hotel d'Angleterre (oprindeligt: Hôtel d'Angleterre). Hotellet blev grundlagt 5. maj 1755 af Jean Maréchal (født i Lorraine 1732, død i København 22. december 1776).
Flotte gamle bygninger i Vognmagergade.
Flotte gamle bygninger i Vognmagergade. Her Det Danske Filminstitut.
Højesteret i Prins Jørgens Gård ved Christiansborg Slot.
Inde i Højesteret
Inde i Højesteret
Inde i Højesteret
Inde i Højesteret
Inde i Højesteret
Børsen er en bygning på Slotsholmen i København. Den blev opført i 1620'erne som handelsbygning af Christian IV og fungerede helt op i 1800-tallet som varebørs. Frem til 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs.
Byggeriet startede omkring 1619, og blev færdiggjort i 1623. Den østlige gavl var dog først færdig i 1640.
I starten blev stueetagen og første sal brugt som markedsplads med handelsboder. I 1855 blev bygningen købt af Grosserer-Societetet. I 1918 angreb anarkistiske arbejdsløse Børsen i det som er blevet kaldt stormen på Børsen
Børsen er blandt turister mest kendt for sit snoede tårnspir.
Christian IV på Børsen. Spiret har tre kroner på toppen, der symboliserede storriget Danmark, Norge og Sverige. I 1775 blev et nyt spir blev opført nogenlunde som det gamle, fordi der var fare for at det skulle styrte sammen.
Selve spiret skulle efter sigende vogte huset mod fjendeslag og ildsvåde. I dag må man sige at der er en vished sandhed i det. Børsen flere gange overlevet brande der har været i nærheden.
Børsen er en freddet bygning, så der sker meget få ændringer. Børsen i dag ejes af Dansk Erhverv.
Inden i den gamle bygning Børsen i dag ejes af Dansk Erhverv.
Inden i den gamle bygning Børsen i dag ejes af Dansk Erhverv.
Inden i den gamle bygning Børsen i dag ejes af Dansk Erhverv.
Inden i den gamle bygning Børsen i dag ejes af Dansk Erhverv.
Inden i den gamle bygning Børsen i dag ejes af Dansk Erhverv.
Inden i den gamle bygning Børsen i dag ejes af Dansk Erhverv.
Inden i den gamle bygning Børsen. I kælderen er disse figurer.
Inden i den gamle bygning Børsen i kælderen er Danmarks største mosaik kunstværk
Inden i den gamle bygning Børsen, i kælderen er Danmarks største mosaik kunstværk
Inden i den gamle bygning Børsen, i kælderen er Danmarks største mosaik kunstværk
Inden i den gamle bygning Børsen, i kælderen er Danmarks største mosaik kunstværk
Inden i den gamle bygning Børsen i kælderen er Danmarks største mosaik kunstværk
Dansk Erhverv ejer Børsen i dag.
Holmens Kirke er en kirke i København ved Holmens Kanal i Indre By. Bygningen var ankersmedje, til den i 1619 blev ombygget til kirke under Christian 4. I 1662 blev den nuværende prædikestol sat op på korsskæringens sydvestlige hjørne. Prædikestolen er den ældste bevarede i København.
Holmens Kirke.
Holmens Kirke. I 1661 blev den nuværende altertavle installeret. Den er udført og signeret af Abel Schrøder den Yngre. Tavlen fremstår i egetræets naturlige farve, som den også har gjort oprindeligt, men fra 1739 til 1872 var den malet gul.
Den tidligste omtale af et orgel i Holmens Kirke er fra 1646. I 1738 blev der opstillet et nyt orgel med seks bælge. Det blev leveret af Lambert Daniel Kastens, og det er dét orgels facade, som stadig ses i kirken.
Holmens Kirke. Peter Tordenskiolds sarkofag i store kapel.
Holmens kirke. Niels Juels kapel i store kapels sydende
Holmens kirke. Niels Juels kapel i store kapels sydende
Holmens kirke. Niels Juels kiste. De fire sarkofager tilhører, fra venstre med højre, Gregers Juel (1731), Niels Juel (o. 1698), hustruen Margrethe Ulfeldt (o. 1703) og sønnen Knud Juel (o. 1709).
Niels Juels kapel blev opstillet i store kapels sydende, hvis væg blev rettet af, så den er vinkelret på sidevæggene. De tre vægge omkring de fire sarkofager er beklædt med et omfattende epitafium fra 1697.
Skindergade i København, en baggård med gamle bindningværkshuse. Gadens navn har rødder tilbage til 1400-tallet, hvor den var hjemsted for flere skindhåndværkere.
Ejendommen på Frederiksholms Kanal 18 udgjorde sammen med nabohuset nr. 16
Christiansborg Slot med Ridehal og Thorvaldsens Museum.
Thorvaldsens Museum. Museet er opført 1839-1848 efter en offentlig indsamling i 1837 og er tegnet af Michael Gottlieb Bindesbøll. Det blev opført på fundamentet af Christiansborgs tidligere vogngård på affaldspladsen Skarnholm.
Hyskensstræde København.
Snaregade er en gade i Indre By i København. Den ligger i forlængelse af Magstræde mod øst fra Knabrostræde til Naboløs, hvorefter den fortsætter som Gammel Strand.
Snaregade i København.
Sankt Nikolaj Kirketårn set fra Højbro Plads. Sankt Nicolai opførtes i begyndelsen af 1200-tallet og er Københavns tredjeældste kirke. Ved branden i 1795 nedbrændte det meste af bygningen, og fra 1805 har den ikke officielt været en kirke. I dag Kunsthallen Nikolaj.
Storkespringvandet er et springvand på den del af Strøget, der hedder Amagertorv i København. Springvandet blev indviet i 1894.
Læderstræde som ligger bag Gammel Strand var oprindelig en havnegade og omfattede også dagens Kompagnistræde. Strædet omtales 1397 som Laadbrostrede, navnet henviser til Ladbroen, der var den vigtigste del af Københavns ældste havn.
Agnete og Havmanden. En bronzeskulpturgruppe fra 1992 af Suste Bonnén med forbillede i denne er placeret som undervandsskulptur på bunden af Slotsholmskanalen ved Højbro i København.
Snaresgade
Snaresgade. Den smalle gade er opkaldt efter Erling Jonssøn Snare, der var rådmand i årene 1489–1504.
Snaregade undgik delvist Københavns brand 1728 og helt Københavns brand 1795.
Magstræde er en gade i Indre By i København. Husene i Magstræde blev kun delvist ramt af Københavns brand i 1728 og undgik helt branden i 1795. Gaden indeholder derfor nogle af de ældste borgerhuse i København. Strædet var omkring 1900 sæde for prostitution.
Gråbrødretorv (tidligere Ulfeldts Plads) er et torv i København. I 1238 blev der oprettet et Gråbrødrekloster på stedet, hvorfra pladsen har sit navn. Grevinde Ingerd af Regenstein skænkede sin gård i samme bydel til klosteret. Klosterens hovedbygning lå ud til Klosterstræde.
Den 25. april 1530 blev klosteret nedlagt og rigsråd Corfitz Ulfeldt byggede efterfølgende sin gård på en del af klostergrunden. Da han kendtes skyldig i landsforræderi 1663 blev hans gård revet ned. I 1841 skiftede pladsen navn fra Ulfeldts Plads til Gråbrødretorv.
Sankt Peders Stræde i København. Gaden er opkaldt efter Sankt Petri Kirke, der ligger i Nørregade-enden. I middelalderen var der endvidere et karmeliterkloster i gaden; klosteret blev senere til Valkendorfs Kollegium.

Christiansborg Slot

Vandreturen på Christiansborg Slot er en spændende historie om galskab, magt, Kærlighed og begær, mens du oplever nogle af Københavns smukkeste bygningsværker.

Christiansborg Slot var de danske kongers hovedresidens frem til 1794, hvor kongefamilen flyttede til Amalienborg.

Christiansborg Castle

The walk at Christiansborg Castle is an exciting story of madness, power, love and desire, while experiencing some of Copenhagen's most beautiful buildings.

Christiansborg Castle was the main residence of the Danish kings until 1794, when the royal family moved to Amalienborg.

Ved Stranden og Tårnet af Nikolaj Kirke
Holmens kirke og Børsen. Statue af Kong Frederik den 7.
Prins Jørgens Gård er opkaldt efter den danske Prins Jørgen, der var bror til Christian 5. Der står fire bronzestatuer af figurer fra den græske mytologi; De forestiller Jason, Minerva, Æskulap og Nemesis.
Christiansborg Slot var de Danske Kongers hovedresidens frem til 1794. Her set fra Ridebaneanlægget.
Christiansborg Slots Tårn. Højden på tårnet er 106 m og udsigten er beliggende i 44 meters højde. Restauranten ligger i ca. 34 meters højde med en lofthøjde på 9,5 m.
Christiansborg Slot, Kongeporten
Christiansborg Slotskirke, her blev Christian den 7. og hans unge dronning Caroline Mathilde viet.
Christiansborg Slotskirke blev opført ca. 1730-1740. Nedbrændte sammen med Christiansborg Slot i 1794. Ny slotskirke stod færdig i 1813. Blev igen nedbrændt i 1884 sammen med Christiansborg Slot.
Christiansborg Slotskirke. Den 7. juni 1992 udbrød brand i kirken som følge af en nødraket affyret under pinsekarnevalet. Kirken blev genopført som den havde set ud før branden. Den blev genindviet af dronning Margrethe den 14. januar 1997.
Christiansborg Slotskirke, kuppelloft
Christiansborg Slotskirke.
De Kongelige Stalde
De Kongelige Stalde, Ridehuset ligger i den nordlige ridebanefløj. Indretningen er stort set ikke ændret siden det blev opført sammen med det første Christiansborg.
De Kongelige Stalde, Ridehuset anvendes fortsat til at træne hestene i De Kongelige Stalde.
De Kongelige Stalde. Ridehuset er opført med kongestol og balkon så tilskuerede har kunnet overvære de rideøvelser og konkurrencer der blev afholdt. Kongestolen er bemærkelsesværdig fordi det er af de få bevarede rum med original indretning fra det første slot.
De Kongelige Stalde. Der har været et betydeligt hestehold på slottet og derfor også et betydeligt staldanlæg.
De Kongelige Stalde. Hestehold er der stadig med et antal heste som benyttes af Kongehuset.
De Kongelige Stalde, selve staldområdet et karetmuseum med en samling af historiske kongelige kareter og vogne, som anvendes ved officielle begivenheder, samt kareter og vogne udelukkende til museumsbrug.
De Kongelige Stalde
De Kongelige Stalde, barnekaret
De Kongelige Stalde Guldkareten stammer fra 1840 og blev bygget til Kong Christian VIII af karet-mager Henry Fife. Kareten er belagt med 24-karets bladguld, har fire forgyldte kroner på taget og rigsvåben på dørene. Det polstrede interiør har plads til to personer.
De Kongelige Stalde. Karet tilhørende Louise Augusta af Danmark (7. juli 1771 på Hørsholm Slot – 13. januar 1843 på Augustenborg Slot)
De Kongelige Stalde. Karet som stadig bruges.
De Kongelige Stalde, Der er et lille Museum hvor ældre historisk seletøj, uniformer, billeder m.v er udstillet. Christian 5.s og Frederik 7.s udstoppede heste.
De Kongelige Stalde, Museum. Ældre historisk seletøj.
De Kongelige Stalde, Museum. Uniformer.
Christiansborg Slot, havde fået indrettet et teater, men det var ikke med i det oprindelige Christiansborg. De oprindelige farver i teateret var lyseblå, sølv og guld.
Christiansborg Slot. Christian 7. begyndte at få opført forestillinger i spisesalen og det udviklede sig så man i 1766 besluttede at indrette et egentligt slotsteater.
Christiansborg Slot. Et rum, som var opført som seletøjslager, over staldene i den sydlige ridebanefløj blev nu ombygget til teatersal.
Christiansborg Slot. Kostumer på Hofteatret.
Christiansborg Slot. I 1842 blev teatret ombygget. Det kom efterhånden til at fungere som anneksscene til Det Kongelige Teater og i 1881 blev det lukket og det meste af inventaret solgt.
Christiansborg Slot. Siden 1922 har bygningen huset Teatermuseet i Hofteatret og teatersalen bruges nu lejlighedsvis til foredrag, tv-udsendelser og teaterforestillinger.
Christiansborg Slot, De Kongelige repræsentationslokaler
Christiansborg Slot. Kongetrappen til De Kongelige Repræsentationslokaler.
Christiansborg Slot. Kongetrappen til De Kongelige Repræsentationslokaler.
Christiansborg Slot. Kongetrappen til De Kongelige Repræsentationslokaler
Christiansborg Slot. Christian 8. og dronning Caroline Amalie i kroningsdragt. Maleri af Joseph-Désiré Court fra ca. 1841.
Christiansborg Slot, Riddersalen Slottets hjerte, Riddersalen er den storslåede ramme om Dronningens gallamiddage ved statsbesøg og aftenselskaber. Den 40 meter lange, 14 meter brede og 10 meter høje sal er slottets største. På festdage kan der dækkes op til 400 gæster.
Christiansborg Slot. Bjørn Nørgaards farvestrålende gobeliner. Ældre Middelalder.
Christiansborg Slot. Bjørn Nørgaards farvestrålende gobeliner. Yngre Enevælde.
Christiansborg Slot. Bjørn Nørgaards farvestrålende gobeliner. Reformationen.
Christiansborg Slot. Bjørn Nørgaards farvestrålende gobeliner. Ældre Enevælde.
Christiansborg Slot, De Kongelige Repræsentationslokaler
Christiansborg Slot, De Kongelige Repræsentationslokaler
Christiansborg Slot, De Kongelige Repræsentationslokaler
Christiansborg Slot, De Kongelige Repræsentationslokaler
Christiansborg Slot, De Kongelige Repræsentationslokaler
Christiansborg Slot, De Kongelige Repræsentationslokaler
Christiansborg Slot. Dronningens Håndbibliotek. Kongehusets private bibliotek, som rummer de danske kongers samlinger af bøger, håndskrifter, kort, billeder, fotos, musik m.m. samlet siden grundlæggelsen i 1746.
Flora Danica er et håndmalet pragtstel af porcelæn dekoreret med billeder af danske planter hentet fra farveplancherne i det botaniske billedværk Flora Danica.
Solkongen Louis 14.s soveværelse på Versailleslottet i Frankrig var forbilledet, dengang arkitekterne indrettede fløjlsgemakket på Christiansborg Slot. 300 meter røde fløjlstapeter, vævet i Indien med det danske rigsvåben, de tre løver og de ni hjerter, pryder i dag salen.
Den ovale tronsal ligger midt i hovedfløjen ud mod slotspladsen. Salens to tronstole er tegnet af C.F. Hansen og stammer fra det andet Christiansborg. Tronsalen anvendes i forbindelse med nytårskuren og til ambassadørmodtagelser.
Selvom Dronningen ikke bruger tronstolene, står de der endnu som et historisk minde fra enevældens fortid fra 1660 til 1848. Kongens trone prydes af to forgyldte løver og dronningens af to forgyldte fabeldyr, som kaldes griffe.
Christiansborg Slot. Tronsalen er udsmykket med et stort loftsmaleri, malet af Kræsten Iversen, der forestiller Dannebrog, der faldt ned fra himlen i Estland i 1219.