Barcelona med Vivi - 2015
Vi ankom meget sent til Barcelona, men efter vi havde fået vores værelse gik vi alligevel ned på Plaza Real, som lå lige rundt hjørnet og fik den bedste Mojito nogensinde. Vi havde en fuldt program og alt var købt i forvejen så der var tider der skulle overholdes, men vi havde og tid til at nyde det. Barcelona er fantastisk og har enormt meget at se på. Barcelona er især kendt for Arkitekten Gaudi og alle hans utrolige bygninger. Et af hans mesterværker er Sagrada Família, en katedral som den dag i dag ikke er fuldendt, den skulle dog stå helt færdig i 2026.
Vi så: Park Guell, Casa Battlo, Casa Mila (La Pederea), Sagrada Familia, Font Magica, Museum national d’art de Cataluna, Castell de Montjuic, Katedralen i Barcelona.
Lidt historie
Barcelona er hovedstad i den spanske region Catalonien, der ligger i det nordøstlige Spanien ud mod Middelhavet.
Barcelonas historie går langt tilbage i tiden. De første tegn på bosætning i området hvor Barcelona ligger i dag, stammer fra Yngre Stenalder (2000–1500 f.Kr.). Barcelona har været erobret mange gange, både af Romerne, Fønikerne og af den muslimske hersker Al-Hurr. Efter store ødelæggelser af muslimerne i 985 e. kr. tog Grev Borrell II fat på genopbygningen. Under denne periode blev Barcelona den vigtigste by i Catalonia. Byen blomstrede og var en af stormagterne ved Middelhavet i 1200- og 1300-tallet, i konkurrence med Genova og Venedig. I slutningen af 1300-tallet blev byens befolkning formindsket som følge af pesten "Den sorte død", men det var alligevel i denne periode at store dele af den såkaldte gotiske bydel blev bygget.
Barcelona er vokset siden og er Spaniens næststørste med 1,602 million (2014) (4,8 mio. med forstæder (2013) indbyggere kun overgået af hovedstaden Madrid.