2008 Bulgarien - Sunny Beach - Nessebar - Varna
Nessebar er en by i det østlige Bulgarien på en halvø i Sortehavet. Byen er mere end 3.000 år gammel og var oprindelig en thrakisk bosættelse kaldet Membria. I det 6. århundrede f.Kr. blev byen en græsk koloni under det nuværende navn. Ruinerne der kan ses i dag stammer hovedsagelig fra den græske tid.
Nessebar blev optaget på UNESCO's Verdensarv liste i 1983.
Varna er med en befolkning på 366.762 Bulgariens tredjestørste by efter Sofia og Plovdiv og ligger i provisen af samme navn Varna. Den er en havneby ved Sortehavet. Byen er opstået næsten oven på den gamle græske miletiske handelskoloni Odessos, som blev grundlagt omkring 580 f.Kr. Odessos blev erobret af tyrkerne i 1393 e.Kr. I perioden mellem 1949 og 1956 hed byen Stalin efter sovjetlederen Josef Stalin.